Denne kinesiske race har eksisteret i århundreder i provinserne ved Det sydkinesiske Hav. Racen stammer sandsynligvis fra byen Dialak i provinsen Kwun Tung.
Da det blev forbudt at holde hund på det kinesiske fastland, fortsatte opdrættet i Hongkong, men da man i 1973 fik øjnene op for racen i USA, var der 12-15 hunde tilbage. De danner basis for nutidens sympatiske familiehund.

I Kina blev shar pei brugt til jagt på vildsvin, som hyrde- og vagthund. I 1950'erne  var den næsten forsvundet, men enkelte overlevede, bl.a. i Taiwan og Hongkong. I USA forsøgte man at genoplive racen, og shar pei blev hurtigt en stærkt efterspurgt modehund.
Hunde, der var stadig mere folderige, blev fremavlet, hvilket har medført en række alvorlige gener for hundene, idet de ekstreme hudfolder ofte kan give hudproblemer, og de dybtliggende små øjne resulterer i mange tilfælde i indadvendte øjenlåg og øjenbetændelse. Ansvarsbevidste opdrættere har dog søgt at imødegå denne udvikling, så sundhedstilstanden for racen i dag er bedret.

Dens blå tunge tyder på slægtskab med Chow Chow.

Helhedsindtryk: En energisk og kompakt hund, tætbygget og kvadratisk, af middelstørrelse. Rynkerne over skalle og mankeparti, de små ører og det ”flodheste-agtige” næseparti giver en Shar Pei et unikt udseende. Hanner er større og kraftigere end tæver.

Proportioner: Skulderhøjden er omtrent den samme som kropslængden fra skulderspids til sædebensknude, mest udpræget hos hanner. Afstanden fra næse til stop er omtrent den samme som fra stop til nakkeknude.

Temperament: Rolig og selvstændig, loyal og hengiven over for familien.

Mentalitet: Rolig, selvstændig, loyal og hengiven over for hele familien, men den kan være iagttagende i forhold til fremmed. Den er opmærksom, men mindre tolerant over for andre hunde.

Shar Pei, (af kin. shapi 'sandpels', af sha 'sand' og pi 'hud, skind, pels')

"Shar pei’ens historie går formentlig helt tilbage til 200 f.Kr. i Han-dynastiet, hvor små figurer afbilleder hunde, der kan ligne Shar pei. Hunden har en helt kort og ru pels, som gør den til noget særligt i hundeverden. Oprindeligt blev den anvendt som jagt- og vagthund. Men i dag er racen angiveligt rolig, selvstændig, loyal og hengivende over for sin familie.

Kilde: Bogen ”Muskelhunde – hvad er det?” af Erik Westengaard"